Mor er ikke altid den bedste i verden

Mor. Den gode, den onde og den grusomme... Omkring mors dag falder butikker og blomsterhandlere over sig selv for at få os til at købe gaver til vores mødre. Som Interflora skriver på deres hjemmeside: "Dagen er en perfekt anledning til at fejre din mor og jeres ubetingede kærlighed til hinanden." Hvis du har et godt eller måske bare uproblematisk forhold til din mor, er det nok rigtigt. En perfekt anledning til at få en god og hyggelig 2. søndag i maj på. Men. Det er altså ikke alle, der var så heldige at få den gode og kærlige mor, som altid var der med støtte, forståelse og betingelsesløs kærlighed. (Betingelsesløs kan lyde stort og voldsomt, men det betyder sådan set bare ”uden tilknyttede betingelser overhovedet” ifølge Den Danske Ordbog. Altså at man bliver elsket uden at skulle yde noget til gengæld eller være på en særlig måde for at gøre sig fortjent.) Mødres manglende kærlighed sætter aftryk i vores liv Skræmmende mange af de klienter, jeg får på brikse...