Men jeg har jo ingen evner selv...
Måske går du rundt og tror, at du ingen spirituelle evner har.
At alle andre end dig har et særligt talent og kan gøre, se, høre og mærke alle mulige spændende ting.
At du - ærgerligt nok - blev født uden de evner. Og det er der så ikke noget at gøre ved.
Men det er altså ikke nødvendigvis rigtigt.
Alligevel er det tanker mange af os går med.
Især når vi mærker, at "det kalder" eller banker på og vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved det.
Jeg selv gik i flere år og plagede mig selv med forestillinger om alt det, jeg ikke kunne og alle de evner, jeg ikke havde.
Jeg tog på kurser og workshops og beundrede dem, der underviste.
Læste bøger om dem, der havde haft "gaven" siden de blev født. (Og som næsten altid også havde haft en klog bedstemor eller mor, der selv havde gaven og hjulpet dem på deres spirituelle vej).
Og jeg tænkte "bare det var mig!"
Hvad jeg ikke vidste var, at jeg havde evner.
Kæmpe evner.
Som jeg bare ikke anede noget om. For jeg havde lukket dem helt ned med luk-lås, da jeg var barn. Og smidt nøglen væk.
Det gør mange af os, har jeg senere forstået.
For det kan føles alt for voldsomt, sårbart, overvældende, svært at gå rundt med sine evner helt åbent.
De evner gør os ekstra følsomme og forhindrer os i at leve "helt normalt" i det sanse-bombardement som den moderne verden er.
Og de evner, har vi måske lært i en meget tidlig alder, føltes forkerte, fordi vi ikke kunne tale med nogen om dem, eller de gjorde de voksne omkring os bange.
Langsomt, langsomt kom jeg i kontakt med det, jeg kan.
Langsomt!
Fordi det kræver en masse healing og en masse bearbejdelse af gammel angst og frygt. Både fra det her liv og fra tidligere liv. Dengang man blev forfulgt og brændt, hvis man "havde evner".
Det sidder stadig i vores kroppe og vores hukommelser og det kan føles frygtelig farligt at pille ved.
Tro på det!
Du har også mange flere evner, end du aner.
Så tro på det.
Øv dig langsomt og uden forventninger til, hvad der skal komme frem og hvor hurtigt det skal gå.
Tænk på dengang vi skulle lære at cykle eller stå på rulleskøjter. Det var ikke legende let til at begynde med og vi faldt mange gange!
Der er ikke noget rigtigt resultat, du skal nå frem til.
Nogle vil gerne behandle andre.
Nogle vil gerne sprede lys og glæde og kærlighed, hvor de er.
Nogle vil gerne havde bedre kontakt til deres intuition.
Gør det, der føles rigtigt for dig.
Og så er det altså aldrig for sent at gå i gang!
Vi vågner, når det er tid og det er forskelligt for os alle sammen.
Jeg tog min første healeruddannelse, da jeg var 44 år.
Og jeg var 48 år før jeg begyndte at have klienter.
Så nyd rejsen og mærk, hvad der kommer til dig!
Kærlig hilsen Kristine
Foto: Tim Mossholder & Guillaume de Germain, Unsplash
